Det er ingen hemmelighed, at nærhed er altafgørende for et barns trivsel – lige fra de allerførste måneder. Eksperterne anbefaler derfor bl.a., at din baby sover i samme værelse som dig, det første år.

Vi er stolte af, at Lulla Doll er med til at give babyer og små børn nærhed og tryghed, men kun som den næstbedste. Din ømhed og kærlighed til dit barn kan aldrig erstattes af noget andet!

Det er dog ikke altid, det er muligt, at din baby sover i samme seng som dig. Måske ønsker du ikke, at I sover i samme seng? Måske har dit barn svært ved at finde ro her? Der kan være mange forskellige grunde… Her kommer Lulla dukken ind i billedet som et godt bud på støtte til dit barns søvn. Lulla Dolls funktion er netop at fremme et sundt søvnmønster hos din guldklump.

 

Så er søvnproblemet løst – eller?

Desværre. Der findes ingen vidunderløsninger, der sikrer dig og din baby timers uafbrudt søvn hver nat. Lulla Doll er altså ikke din fulde garanti for, at din baby slet ikke vågner i løbet af natten – men den er et godt skridt på vejen.

Ifølge dr. James McKenna, en førende ekspert inden for området, er babyer ikke skabt til at sove uafbrudt hele natten i de første 6 måneder. De fleste nyfødte sover ikke i mere end 2-4 timer ad gangen, dag eller nat, i de første uger af deres liv. Nyfødte kan sove i op til 20 timer af gangen, men det kan være sporadisk, og mange sover meget mindre ifølge pædiater Scott Cohen.

Desuden fungerer Lulla Doll forskelligt fra baby til baby. Alle babyer og småbørn er nemlig forskellige og har forskellige søvnmønstre – lige som os voksne, hvor nogle sover let og andre sover tungt. Når du introducerer Lulla dukken til dit barn, så anbefaler vi, at du er tålmodig og realistisk. Kun du kender dit barns behov og adfærd.

 

Vær tålmodig og følg vores tips

Mange forældre, der introducerer Lulla dukken til deres børn, siger, at det tager tid at integrere dukken i barnets søvnrutine. Der kan derfor godt gå tid, før du oplever de resultater, du ønsker fra dukken. Andre gange kommer de gode resultater med det samme, og igen kan barnet skifte adfærd løbende, hvilket kan gøre Lulla Doll mere populær i nogle perioder frem for andre.

Til babyer anbefaler vi, at du introducerer Lulla Doll som følger:

  • Før du giver dukken til din baby, så sørg for at have den tæt på din egen hud i nogle timer – sov f.eks. selv med Lulla Doll, så den dufter af dig. Det får dukken til at virke familiær og giver tryghed til din baby.
  • Placer Lulla Doll udenfor rækkevidde. Fordelene ved Lulla dukken kan opnåes, selv om dukken er placeret væk fra babyen. Det vil dermed være lydene, babyen først vænner sig til i de første måneder og naturligt justerer sin rytme efter. I de første måneder knytter babyer sig ikke til bamser og andre sovedyr, men de genkender menneskelige træk. Tilknytningen til bamser og dukker kommer først lidt senere.

Bonustips:

  • Hvis du synes at Lulla dukkens lyd er for høj til din baby, kan du placere dukken under en madras, pude eller et tæppe.
  • Skal du introducere Lulla Doll for et lidt ældre barn? Gør det, når barnet ikke er irriteret eller ked af det. Ellers kan du risikere, at barnet forbinder dukken med noget negativt.

Hvis du har nogle spørgsmål til introduktion af Lulla Doll til dit barn, er du velkommen til at skrive til os på: mail@bambalo.dk.

Held og lykke!